Velkommen til ECCO Walkathon 2012

Vi er i fuld gang med årets ECCO Walkathon sæson, og igen i år går vi penge ind til Børnehjertefonden, WWF Verdensnaturfonden og SOS Børnebyerne. Du kan læse mere om de enkelte projekter under Støtteprojekter.

Siden det hele startede tilbage i 1999, har vi gået mere end 63 ECCO Walkathons verden over og samlet over 30 millioner kr. ind til velgørende projekter.

I 2012 følger vi op på den succes med syv nye ECCO Walkathon arrangementer i Stavanger, Horsens, Odense, Slagelse, København, Warszawa og Kolding. Vi forventer, at flere end 50.000 mennesker vil deltage, og forhåbentlig kommer vi til at samle over to millioner kr. ind til årets projekter!

Gør noget godt for dig selv, mens du gør godt for andre
Gå med i ECCO Walkathon og inviter dine venner, familie eller kolleger med til en aktiv dag i den gode sags tjeneste. Du kan købe billetter til alle arrangementer her på siden under Events 2012.

Husk at følge med på facebook!

På vores facebook site opdaterer vi jævnligt alle nyttige informationer omkring arrangementerne. Du kan også finde links til relevante artikler, gode råd og sjove konkurrencer.