Hadassah de Boer har vundet ECCO Walk in Style-prisen 2012
Hollandske Hadassah de Boer blev hyldet af ECCO på Københavns Rådhus. Den hollandske journalist modtag 33.500 EURO for Stichting Vluchteling, der tilbyder humanitær hjælp og social bistand til flygtninge i Afrika, Latinamerika og Østeuropa. Begivenheden fandt sted under bevågenhed af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary, 300 danske og internationale mediefolk samt et større antal kendisser.
Den femte kvinder har vundet ECCOs Walk In Style-pris: Hadassah de Boer. Prisen hylder kvinder, der inspirerer andre kvinder med deres mod og kærlighed til livet.
I de seneste par år har Hadassah de Boer arbejdet som ambassadør for Stichting Vluchteling (Flygtningsfonden) i tæt samarbejde med et globalt netværk ved navn International Rescue Committee.
Hadssah ønsker at donere sin pris til Stichting Vluchteling, der giver flygtninge i Afrika, Latinamerika og Østeuropa humanitær hjælp og social støtte. Ud over nødhjælp til ofre for krig og vold hjælper Stichting Vluchteling flygtninge med at vende hjem og skabe sig en bæredygtig og uafhængig fremtid gennem uddannelse, sundhedsvæsen og økonomisk støtte, som f.eks. mikrolån. Projektet fokuserer hovedsageligt på kvinder og små børn, da disse grupper ikke bare er de mest sårbare, men de udgør samtidig det største antal flygtninge på verdensplan.
En enig komité, der bestod af seks chefredaktører fra Elle, der repræsenterede kandidaternes lande, ECCOs chefdesigner, Ejnar Truelsen, samt ECCOs Facebook-fans pegede på Hadassah de Boer af følgende årsager:
Vinderen af ECCOs Walk In Style-pris 2012 er en kvinde, der virkelig har et brændende ønske om at gøre en forskel. Hun færdes med stort mod på farlige steder over hele verden for at støtte kvinder og børn, der har det svært.
Hadassah de Boer har succes som journalist med fokus på kulturelle emner. Hun er meget inspireret af sin mor - en forhenværende politiker - og sin uddannelse inden for kulturstudier ved Amsterdams universitet og har altid arbejdet professionelt via TV-stationer, de trykte medier og sågar radio for at kaste lys over de problemstillinger, som ressourcesvage kvinder og børn samt kvinder og børn i flygtningelejre står over for.
Læs mere: http://www.vluchteling.org/pagina/home_nl
De andre kandidater var: Sanger Julie Berthelsen, Danmark, kunstner og grundlægger af velgørende formål Magda Prokopowicz, Polen, designer Bea Zenfeld, Sverige, skater Maria Viktorovna Butyrskaya, Rusland, og sanger Samsaya, Norge.
Modeshowet
Prisuddelingen fandt sted efter et modeshow, der satte fokus på ECCOs efterårs- og vinterkollektion 2012 på en catwalk, der hyldede ECCOs skandinaviske designtradition. Publikum på Københavns Rådhus blev præsenteret for tre nye skotrends på catwalk'en - trends, der hver især blev præsenteret ved hjælp af et antal specialfremstillede showpieces: “Æstetisk væren”, “Aktive vibrationer” og “Nordisk vejrtrækning”. Tre talentfulde og visionære danske designere, med hver sin personlige holdning til det tildelte tema, bidrog til showets styling. De tre designere var modedesigner David Andersen, kostumedesigner Lars Emil og læderdesigner Hanne Harnov Riisbro, Zolo Design.